Divider

Contura 600-serien bliver større og mere stilfuld

Den populære brændeovn Contura 600 bliver større og mere stilfuld, og samtidig skifter den navn til Contura 600-style. Ud over at den får mere style med nye omramninger, låger og farver, forbedres også en række funktioner: Automatisk start, boost-funktion, lydsvag askeskuffe og ikke mindst forbedret forbrændingsteknik.

– Contura 600-serien giver mere varme pr. brændestykke. Det er en stor, elegant brændeovn, der fylder, og som vil forgylde ethvert rum med god plads, siger Laila Mørup, Area Sales Manager hos Contura.

Ild er hot – og må gerne fylde. Den nye Contura 600-serie byder på en stor, smuk ild til store, smukke rum. Serien, der hører til Conturas mest populære brændeovne, har nu fået en opdatering.

Contura 610 Style – den mindste model i den granvoksne serie. Vælg låge i støbejern eller glas og omramning i artstone eller stål. Ud over alt det forskellige tilbehør findes der nu også en flot og praktisk brændeopbevaring ved siden af brændeovnen.

Contura 620 Style – et storslået møbel med varmelagrende powerstone og konvektionsspjæld som standard. Modellen har en solid støbejernslåge og kan fås med dæklåge til det nedre rum.

Contura 620T – omramning i varmelagrende fedtsten. Hvis man foretrækker dækfront i stedet for varmehylde over lågen, kan man vælge powerstone for endnu mere varme. Kan fås med en dæklåge på det nedre rum.

Contura 690-modellerne – masser af det hele. Modellerne byder på en stor ild højt over gulvet, og kan fås i tre farver, med to forskellige låger, to omramninger, en nedre låge som standard og tilbehør som brændeopbevaring og varmelagrende powerstone.

– Contura 600-styleserien kræver plads i hjemmet, men giver til gengæld også masser af varme og hygge, siger Laila Mørup, Area Sales Manager hos Contura.

Moderne brændeovne er fremstillet med stor omtanke for miljøet og giver betydeligt lavere miljøudslip i forhold til ældre modeller, og de er desuden gode for pengepungen. Smålandske Contura er i dag markedsførende på området i Europa og kombinerer traditionel svensk ingeniørkunst med moderne design og fingerspidsfornemmelse.

Del indhold

To top