Optænding Vær opmærksom på, at såfremt der anvendes for lidt brænde under optændingen eller hvis brændet er for groft kløvet, opnår man ikke den korrekte forbrændingstemperatur i brændkammeret. Forkert optænding giver dårlig forbrænding med kraftig soddannelse til følge eller også går ilden ud, når lågen lukkes. Hvis huset har mekanisk ventilation, og der er et undertryk i huset, skal man ved optænding åbne et vindue nærheden af pejseovnen, inden der tændes op. Lad vinduet stå åbent, indtil ilden har fået fat. For hurtigt at få en god glødebund skal der altid ligge et tyndt lag aske og forkullede stykker brænde i ovnen.

Valg af brændsel
Alle typer træ, f.eks. birk, bøg, eg, elm, ask, nåletræ og frugttræ, kan anvendes som brændsel i pejseovnen. Forskellige træsorter har forskellig densitet, jo højere densitet træet har, jo højere er energiværdien. Bøg, eg og birk har de højeste densiteter. Frisk træ består af op til 50 % vand. En del af vandet cirkulerer frit mellem fibrene, og en del er bundet i cellerne. Brændet skal derfor altid tørres, så det frie vand fordamper. Når fugtindholdet er faldet til under 20 %, er brændet klar til at kunne anvendes. Er fugtindholdet højere, anvendes en stor del af brændets energiindhold til at koge vandet ud under forbrændingen. Er brændet fugtigt, bliver forbrændingen også dårlig, og der dannes sod og tjærebelægninger i skorstenen, hvilket i værste fald kan medføre skorstensbrand. Det kan endvidere resultere i tilsodning af pejseovnens glas og være til ubehag for naboerne.

For at sikre, at brændet er tørt, bør træfældningen foregå om vinteren, og brændet lagres om sommeren under tag på et sted med god luftgennemstrømning. Dæk aldrig brændestakken
med en presenning, som ligger an mod jorden. Presenningen virker som et tætsluttende låg, hvorved brændet hindres i at tørre. Opbevár altid en mindre mængde brænde indendørs i nogle
dage, inden det skal anvendes. Det sikrer, at overfladefugten på brændet får mulighed for at fordampe.

Advarsel!
Man må aldrig anvende trykimprægneret træ, malet eller limet træ, spånplader, plast eller flerfarvede brochurer som brænde. Fælles for disse materialer er, at de under forbrændingen udvikler saltsyre eller tungmetaller, der er skadelige for såvel pejseovnen som miljøet. Saltsyren kan også angribe stålet i skorstenen eller murværket i en muret skorsten.